Hvad virksomheder bør vide om årsregnskabet

Der er forskel på at indlevere et årsregnskab og at bruge det. Mange virksomheder betragter regnskabsprocessen som en årlig øvelse, der skal overståes inden maj. Men de virksomheder, der klarer sig bedst, er ofte dem, der tager regnskabet alvorligt som beslutningsgrundlag.

Et årsregnskab til virksomheder er mere end kolonner og rækker. Det er en struktureret gennemgang af alt, hvad der er sket økonomisk i løbet af et år. Og den information kan bruges til at justere kursen, identificere problemer og planlægge investeringer.

Regnskabsklasser og krav

I Danmark inddeles virksomheder i regnskabsklasserne A, B, C og D. Klassen bestemmer, hvor omfattende årsrapporten skal være. En personligt ejet virksomhed i klasse A har minimale krav, mens et børsnoteret selskab i klasse D skal leve op til internationale regnskabsstandarder.

For de fleste små og mellemstore selskaber er regnskabsklasse B relevant. Her skal årsrapporten indeholde en ledelsespåtegning, resultatopgørelse, balance og noter. Ledelsesberetning er valgfri for de mindste selskaber i klassen.

Det er vigtigt at kende sin regnskabsklasse, fordi den påvirker, hvilke oplysninger der skal medtages — og dermed, hvor meget arbejde der ligger i udarbejdelsen.

Sammenhængen mellem bogføring og regnskab

Et årsregnskab kan aldrig blive bedre end den bogføring, det bygger på. Hvis den løbende registrering er mangelfuld eller fejlbehæftet, afspejles det direkte i regnskabets kvalitet.

Virksomheder, der har styr på bogføringen hele året, oplever en hurtigere og billigere regnskabsproces. Der er færre ting at rette, færre spørgsmål fra revisoren og færre overraskelser i resultatopgørelsen.

Omvendt kan et år med forsømt bogføring resultere i et regnskab, der kræver uger af ekstraarbejde — og et revisionshonor, der overstiger det nødvendige.

Hvornår bør regnskabsprocessen starte

Mange venter til efter nytår med at tænke på årsregnskabet. Men den bedste praksis er at forberede sig løbende. Det kan være kvartalsvis afstemning af balanceposter, halvårlige gennemgange af debitorer eller løbende vurdering af varelageret.

Stadsrevisionen anbefaler at starte den egentlige regnskabsforberedelse senest i januar, hvis regnskabsåret følger kalenderåret. Det giver tid til at indhente manglende dokumentation og drøfte eventuelle regnskabsmæssige skøn med revisoren.

Et årsregnskab til virksomheder der udarbejdes under tidspres, indeholder oftere fejl og giver sjældnere den indsigt, ledelsen har brug for.

Dokumenter du bør have klar

• Bankafstemninger for alle konti per 31. december
• Opgørelse over tilgodehavender og gæld
• Varelageroptælling med værdiansættelse
• Oversigt over anlægsaktiver og afskrivninger
• Eventuelle leasingaftaler og låneaftaler

Gør regnskabet til en styrke

Virksomheder der investerer tid i et grundigt årsregnskab, får mere end et dokument til Erhvervsstyrelsen. De får et værktøj til at forstå deres egen forretning bedre, kommunikere tydeligt med interessenter og træffe informerede beslutninger om fremtiden.